by Det Digitale Råds sekretariat
11. May 2010 22:24
31. maj lancerer Det Digitale Råd sin seneste analyse om ”Den digitale skole – En business case for fremtiden. På lanceringskonferencen deltager bl.a undervisningsminister Tina Nedergaard, elever fra en folkeskole, en forventningsfuld forælder, en lærer og et medlem af Det Digitale Råd, der alle vil give deres bud på fremtidens folkeskole.
I en antologi om fremtidens skole giver Det Digitale Råd en konkret anvisning på, hvordan fremtidens digitale skole kan komme i verdensklasse. I antologien opstilles en business case for fremtiden og skolens aktører – elever, forældre, lærer, skoleleder og skolechef – giver deres bud på en vision for fremtidens digitale skole.
I den nye rapport fra Det Digitale Råd, som lanceres på konferencen d. 31. maj, gives et bud på, hvordan der kan skabes en skole, som er bedre rustet til fremtiden samtidig med, at vi står i en situation, hvor der på landsplan vil mangle lærere om få år. Rådets business case viser, hvordan denne vanskelige situation kan bruges som springbræt for en omfattende digital transformation af skolen.
På konferencen deltager:
-
Tina Nedergaard, undervisningsminister
-
Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft
-
9 elever fra 2., 4. og 8. klasse og Malte von Sehested, pædagogisk afdelingsleder på Lindehøjskolen, Herlev Kommune
-
Mads Riise, sygeplejerske og forældre til Linnea og Alma, der går i 0. og 2. klasse på Randersgade Skole, København
-
Jakob Steensig, afdelingsleder, Ranzausminde Efterskole
-
Tommy Sørensen, skoleleder, Nordvestskolen i Helsingør
-
Gunnar Nordestgaard, fagchef, Lemvig Kommune
Lanceringskonferencen afholdes mandag den 31. maj 2010 kl. 12.30-14.45 på Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K.
Deltagelse er for indbudte gæster og pressen og for medlemmer af CEDI og CEDI/SKI-netværk.
Det Digitale Råd består af direktørerne fra KMD, Microsoft, Scanjour og TDC. Rapporten ”Ny digital skole - en business case for fremtiden” offentliggøres den 31. Maj 2010 på en konference med deltagelse af bl.a. undervisningsministeren og sendes ud til en bred vifte af beslutningstagere i stat, regioner og kommuner. Den næste større temaanalyse fra Det Digitale Råd udkommer til efteråret. CEDI fungerer som sekretariat for Rådet.
f1c8142e-bc01-402f-8fbe-7cd9a984bc15|6|4.7
Tags: